Sikkerhed
For at alle kan føle sig trygge når de flyver fra Sønderborg Lufthavn, laver vi i et 100 procent sikkerhedstjek. Det betyder, at du og dine medpassagerer, jeres håndbagage og indchecket bagage bliver kontrolleret for genstande, som kan udgøre en fare under flyvningen. Vi kontrollerer bagage i overensstemmelse med sikkerhedsreglerne fra Statens Luftfartsvæsen.
Følg altid security-personalets anvisninger - husk at de arbejder for alles sikkerhed.
Procedure i sikkerhedstjek
- Vis din flybillet til security-personalet
- Væsker i håndbagagen må kun medbringes i beholdere på max. 100 ml, som skal være i en én liters gennemsigtig og genlukkelig plastikpose. Plastikposen placerer du i en af bagagebakkerne, som køres igennem scanneren.
- Bærbar computer, tablet, kamera eller andre elektroniske genstande skal du tage ud af din taske og placere i en af bakkerne.
- Du skal tage dit overtøj af og tømme dine lommer for nøgler, mobil, mønter etc. og placere alt i en af bakkerne, hvis du har et bælte på, skal det ligeledes tages af.
- Efter du har sendt alt bagage igennem scanneren, går du selv igennem detektorkarmen. Det kan forekomme, at der desuden gennemføres et manuelt personeftersyn.