Print side

Ofte Stillede Spørgsmål

1. Er det et krav at bære mundbind I Sønderborg Lufthavn?

  • Ja, Sønderborg Lufthavn følger de europæiske retningslinjer for sikre rejser. Derfor skal alle passagerer bære mundbind fra det øjeblik, de træder ind i terminalerne til de forlader terminalerne igen efter ankomst for at minimere smittespredning for både egen og andres skyld.

2. Hvor får jeg fat på et mundbind, hvis jeg ikke har et når jeg kommer til Lufthavnen?

  • Det er dit eget ansvar at have mundbind på, når du går ind i lufthavnens terminal. Køb det fx på apoteket inden din afrejse. Husk at medbringe et tilstrækkeligt antal mundbind til hele rejsen. Det anbefales af myndighederne, at du skifter mundbind hver 3.-4. time.
  • Sønderborg Lufthavn har mundbind der kan udleveres i nødstilfælde.

3. Hvilke sikkerhedsforanstaltninger skal jeg tage, når jeg skal ud og flyve?

  • Du har som passagerer selv ansvar for at bære mundbind, når du går ind i terminalen, er ombord på flyveren og til du forlader terminalen igen efter ankomst. Du skal bære mundbind i lufthavnen fra den 15. juni 2020.
  • Du har som passager selv ansvar for at følge retningslinjerne:
    • Hav mundbind på, når du går ind i lufthavnens terminal
    • Medbring mundbind til din rejse
    • Hold minimum 1 meters afstand
    • Host eller nys i dit ærme - ikke i din hånd
    • Vask eller afsprit dine hænder hyppigt og ofte 
    • Bliv hjemme, hvis du er syg. 
  • Vi anbefaler dig, at holde dig orienteret på hjemmesiderne for de lufthavne, du besøger på din rejse. Alle lufthavne arbejder efter fælles internationale retningslinjer, men da retningslinjerne bliver implementeret nationalt i hvert enkelt land, er det en god idé selv at holde dig orienteret løbende.
  • Vi anbefaler dig at gå ind og læse Udenrigsministeriets rejsevejledninger for det land, du rejser til, herunder hvordan du skal forholde dig i forhold til evt. karantæne, når du kommer tilbage. Se mere her: https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejsevejledninger/  

4. Hvad sker der, hvis jeg ikke bærer mundbind, når jeg ankommer til Sønderborg?

  • Hvis du ikke bærer mundbind ved ankomst til Sønderborg, vil du blive kontaktet af lufthavnspersonalet, der vil hjælpe dig med at finde et sted, hvor du kan få et udleveret.
  • Hvis du ikke følger medarbejdernes anvisninger, vil det blive set som en overtrædelse af lufthavnens ordensregler, og du vil blive bedt om at forlade terminalen.  

5. Hvem skal have mundbind på?

  • Alle passagerer skal bære mundbind fra det øjeblik, du træder ind i terminalen, mens du er ombord på flyet, og til du forlader terminalerne igen efter ankomst. Du skal bære mundbind fra d. 15. juni 2020.
  • Børn under 6 år behøver ikke bære mundbind.
  • Der kan være personer, der af helbredsmæssige årsager er fritaget fra at bære mundbind. Vi anbefaler, at du i så tilfælde medbringer lægeerklæring.
  • Medarbejderne i lufthavnen vil også bære enten mundbind eller visir fra den 15. juni 2020
  • Du vil evt. se medarbejdere der ikke har mundbind på, dette kan være personale der ikke har noget at gøre med passagerer.

6. Hvad sker der, hvis jeg nægter at have mundbind på?

  • Hvis du har en helbredsmæssig årsag til, at du ikke kan bære mundbind, skal du kunne fremvise en lægeerklæring for lufthavnspersonalet.
  • Hvis du nægter at bære mundbind i terminalerne, vil du kunne blive bortvist fra terminalen
  • Du kan risikere at blive afvist af flypersonalet ved boarding.  

7. Hvorfor skal man have mundbind på, og hvem har besluttet det?

  • Sønderborg lufthavn har i samråd med myndighederne besluttet at implementere de europæiske retningslinjer for sikre rejser, der indebærer, at alle passagerer skal bære mundbind og alle ansatte i lufthavnen skal bære mundbind eller visir for at gøre rejsen gennem lufthavnen så sikker og tryg som muligt.