Print side

Alsie Express starter sommerrute til Bornholm i 2018

Den kommende sommer kan ferierejsende i Grænsetrekanten glæde sig over at kunne komme nemt og bekvemt til Bornholm. Alsie Express starter en ny sommerrute direkte fra Sønderborg Lufthavn til solskinsøen.

Flere jyske lufthavne er lykkedes med ruter til og fra Bornholm. Det mener Alsie Express Adm. direktør Lone Marie Koch også giver grobund for en rute fra Sønderborg Lufthavn.

”Vi arbejder på at udvikle muligheder med udgangspunkt i vores lokale lufthavn i sommeren 2018 med primært fokus på ferierejser. Vi har mødt stor velvilje hos både Sønderborg og Bornholms Lufthavn. Vi er i kontakt med flere turistorganisationer og turoperatører og glæder os til sammen med dem, at udvikle spændende produkter.” fortæller Adm. direktør Lone Marie Koch.

Efter sommerens program vurderes det om ruten skal være en fast del af Alsie Express ruteprogram.

Fakta:

Første flyvetur til Bornholm vil være 2. juli 2018. Herefter flyves til Bornholms Lufthavn hver mandag og fredag frem til 10. august 2018.

Afgang fra Sønderborg er kl. 09.45 – 10.35
Afgang fra Bornholm er kl. 11.10 – 12.00
Flyveturen varer 50 minutter og prisen vil være fra 399,- one way. Billetter kan bestilles på Alsie Express hjemmeside fra i dag.

For evt. yderligere information og kommentarer kontakt: Adm. direktør Lone Koch, Alsie Express, tlf. 40 93 63 06

Kort om Alsie Express

Luftfartselskabet er etableret i 2013 og driver flyforbindelsen mellem Sønderborg og København. Det sker med de let genkendelige sorte ATR72-500 fly med 64/48 komfortable sæder med god benplads. Ruten beflyves med fem daglige returflyvninger og en returflyvning både lørdag og søndag.

Alsie Express beskæftiger omkring 20 serviceorienterede medarbejdere, som alle har den målsætning at gøre forbindelsen til den foretrukne transportform, når erhvervs- og privatrejsende skal til og fra Grænseregionen, Hovedstadsområdet og videre ud i verden. 

Tilbage