Print side

Gratis service i lufthavnen

Sønderborg Lufthavn tilstræber at være den bedste regionale lufthavn i Danmark. Derfor ønsker vi naturligvis også at byde på den bedst mulige service til vores passagerer. For eksempel ønsker vi ikke at belemre vores passagerer med irriterende gebyrer og afgifter. I stedet tilstræber vi smil og hjælpsomhed.

Internet

Der er gratis adgang til trådløs netværk i hele lufthavnen. For at bruge det trådløse netværk skal du finde netværket The Cloud på din telefon eller computer og oprette dig som bruger for at få adgang.

Aviser og magasiner

I vores terminal ligger der forskellige danske og tyske aviser samt nogle danske magasiner klar til passagererne. Disse kan uden betaling tages med på rejsen.

Parkering

Vi har over 365 gratis parkeringspladser. 65 af parkeringspladserne er placeret direkte ved terminalbygningen og kan benyttes til 24 timers parkering. På de øvrige parkeringspladser er der gratis langtidsparkering. Den store parkeringsplads er blot 150 meter fra terminalbygningen.