Bagageregler
EU har vedtaget regler, der fastsætter, hvad du må medbringe i din bagage. Reglerne gælder for alle flypassagerer, der rejser fra EU-lufthavne.
Håndbagage
En væsentlig del af de regler EU har vedtaget, er begrænsningen af væsker i håndbagagen. Det er således ikke tilladt at medbringe væsker eller flydende stoffer i beholdere, som kan rumme mere end 100 ml i håndbagagen.
Se hvordan du pakker din håndbagage rigtigt hjemmefra
Læs mere om væsker i bagagen her.
Desuden må følgende genstande ikke medbringes i håndbagagen:
- Spidse eller skarpe genstande, f.eks. sakse og knive
- Explosive eller brændbare stoffer, f.eks.fyrværkeri eller gasbeholdere
- Skydevåben eller lignende genstande, f.eks. startpistoler eller harpungevær
- Stumpe genstande, der kan forårsage personskader, f.eks. golfkøller eller baseballbats
Indskreven bagage
I den indskrevene bagage, kan de fleste genstande medtages:
- Beholder med væske, som har et indhold på mere end 100 ml
- Værktøj
- Knive
- Skarpe genstande som barberblade
- Våben og ammunition i lovlig besiddelse (skal meddeles ved check-in)
- Legetøjsvåben
Hvad er aldrig tilladt i bagagen?
Der er visse ting, som aldrig må medbringes i bagagen - hverken i kufferten eller håndbagagen
- Explosive, ætsende og brandfarlige stoffer som f.eks. campinggas og sprit
- Iltede, giftige og radioaktive stoffer
- Magnetiske materialer
- Fyrværkeri
- Bedøvelsesmidler
- Blegemidler
- Maling og lignende
Security-personalet har pligt til at afvise genstande, som de skønner kan true flyvesikkerheden.
Spørgsmål om din bagage
Det er vigtigt for sikkerheden, at du kan svare ja til følgende spørgsmål:
- Er det din bagage?
- Har du selv pakket din bagage?
- Er du sikker på, at ingen senere kan have anbragt noget i din bagage?
- Kender du indholdet af gaverne i din bagage?