» Forsiden
» SGD » Passagerer » Piloter
» Rundflyvning
» Frokostkokken
» Sønderborg Aviation Park
» Nyheder
 

Sønderborg Lufthavn
Lufthavnsvej 1
6400 Sønderborg
Tlf. +45 7442 2130
Fax +45 7442 1121
 
Send post
Handling Request
Flyselskab
Biludlejning
Film
News
Café & Catering
Kontorlokaler
Mødelokaler
Værelser
Forside > Nyheder > Jørgen Mads Clausen styrker Sønderborg Lufthavn 

Jørgen Mads Clausen styrker Sønderborg Lufthavn


Ny formand i Sønderborg Lufthavn

Sønderborg Lufthavn har for alvor fået luft under vingerne. Flere og flere passagerer fra et voksende opland vælger at benytte Sønderborg Lufthavn, og alene i april kunne lufthavnen konstatere en fremgang i passagertallet på 32% i forhold til sidste år. For at fortsætte den positive udvikling bliver Jørgen Mads Clausen ny formad for Sønderborg Lufthavns Advisory Board.

Med flere aktiviteter og stigende passagertal er der travlt i Sønderborg Lufthavn – og i fremtiden skal endnu mere travlhed præge billedet, når lufthavnen for alvor skal slå sin position som bi-national lufthavn fast.

 

- Med sin centrale beliggenhed tæt på den dansk-tyske grænse har Sønderborg Lufthavn et unikt potentiale for vækst og ekspansion. Vi dækker et stort geografisk område, hvor der ikke er andre lufthavne, og det gælder på begge sider af grænsen. Derfor vil vi i de næste 18 måneder fokusere på en række projekter, der styrker os som bi-national lufthavn. Målet er at tiltrække endnu flere passagerer, der vil benytte Sønderborg, både når de skal til København og eksempelvis til destinationer i Tyskland, forklarer lufthavschef Anders Sørensen.

 

Internationale udfordringer
Som et led i den ekspansive strategi er Jørgen Mads Clausen netop blevet valgt som formand for Sønderborg Lufthavns Advisory Board.

 

- Det er vi utrolig glade for, da Jørgen Mads Clausen er den helt rette til at udvikle lufthavnen. Vores udsyn er globalt, og vi står over for spændende udfordringer, der bl.a. omfatter forhandlinger med eksempelvis tyske luftfartsselskaber og lufthavne, ruteudvikling og tiltrækning af mere trafik. Der vil Jørgens Mads Clausens viden, engagement og visioner i høj grad styrke Sønderborg Lufthavn, siger Anders Sørensen.

 

 

Vil sikre stærk position
Også Jørgen Mads Clausen glæder sig til det kommende arbejde:

 

- Sønderborg Lufthavn er kommet rigtig langt. Benarbejdet er gjort, og alt er top-trimmet og klar til at gå ind i en helt ny fase. Jeg glæder mig til at være med på holdet og sikre lufthavnen en stærk position som bi-national lufthavn. Det er uhyre vigtigt, at vi fortsat tænker hen over grænsen og også tør tænke visionært og globalt. Lufthavnen kan bære det, og mulighederne er både mange og meget spændende, siger Jørgen Mads Clausen.

 

Jørgen Mads Clausen overtager formandsstolen i Sønderborg Lufthavns Advisory Board efter Kristian Strand, der er direktør for Lodam Electronics. Kristian Strand, der selv har ønsket formandsskiftet, fortsætter som næstformand for lufthavnens Advisory Board.

 

Foruden formand og næstformand har boardet fire medlemmer, nemlig lufthavnschef Anders Sørensen, Jens Østerlund, ejer og bestyrelsesformand i Air Alsie, Dirk Nicolaisen fra Inddustri- og Handelskammeret i Flensborg samt Aabenraa-virksomheden Rimecos direktør Peter Riggelsen.

 

For yderligere information kontakt venligst Anders Sørensen på telefon 74422130.

 




 
 
Home English Deutsch Home Sitemap Mail Print